Viser opslag med etiketten Is. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Is. Vis alle opslag

tirsdag den 14. juli 2015

Chili con carne med squash-ris...

Den her er lidt af en snydechili - forstået på den måde at den er baseret på en portion af denne bolognese med linser. Den kan derfor ikke gøres direkte efter, men så kan man bruge en smule hakket oksekød og tomatsauce i stedet.

En stor og mættende portion med masser af smag - på blot 320 kcal.

Udover den færdige bolognese med linser, skulle der bønner fra dåse, tabasco, skyr, squash og koriander til.

Blandede bønner fra dåse (75 g) og skyr (50 g).

Squashen blev delt i kvarte på langs og fik skåret de fleste kerner fra. Resten blev blendet til 'ris'.

Det blev nogle fine squash-ris (200 g). De kan enten overhældes med kogende vand og trække i et par minutter, steges kortvarigt på en tør pande eller bruges rå.

Bolognesen blev tilsat bønner og en passende mængde tabasco - og hældt over. 

Skyren kom over og til sidst fik retten en god tot frisk koriander på toppen.

Kcal-regnskab:

200 g Bolognese med linser = 174
75 g blandede bønner = 81
200 g squash = 32
50 g skyr = 33

I alt: 320 kcal -"Gratis": tabasco og koriander.

Jeg flottede mig med en ispind med banan-hindbær på 81 kcal, til dessert, og endte dermed med at indtage 401 kcal.


tirsdag den 27. august 2013

Spisedag 13...

En rigtig god dag hvor jeg ikke følte at jeg sparede på noget som helst.

Tidlig morgen: 2 stk knækbrød med valnødde-flødeost.

Sen morgen: Havregrød af 1 dl gryn, 1 spsk chiafrø, 2½ dl vand og ½ tsk salt. Toppet med frysetørrede blåbær, ahornsirup og en god klat SMØR.

Formiddag: 2 dl minimælk.

Frokost: 2 stk smørrebrød og en Antons hindbærsaft på Foodfein.

Eftermiddag: delefrugt med en veninde. Det blev også til 1 stykke chokolade og ca 10 citronmandler.

Eftermiddag: hjemmelavet is af havtorn.

Aftensmad: 20 stk sushi.

Jeg plejer at kunne spise 20 stk uden problemer - og var så snotdum at tro jeg kunne gøre det samme nu. Men ca 30 minutter efter den sidste bid gik jeg i 'carb-coma' og kunne slet ikke andet end at sidde på en stol og gabe. Og det har gjort fastedagen i dag rigtig svær......jeg har været sulten med sulten på. Lesson learned!