torsdag den 6. marts 2014

Ovndampet skærising på grøntsagsbund...

Fastedag = fiskedag - i hvert fald i dag hvor der kom kasser fra Skagenfood. I fiskekassen var der bla skindfri fileter af skærising, så dem besluttede jeg mig at lave et herligt måltid ud af. Og som sagt, så gjort:

Det blev en kæmpe portion, mere end på billedet. Og hele herligheden indeholdt 479 kcal.

Grøntsagerne først. De skal nemlig tilberedes mens fisken er i ovnen. Det blev 'alt godt fra grøntkassen': peberfrugter, tomater, rødløg, hvidløg, bønner og squash.

Alle grøntsagerne, på nær squashen, blev snittet fint.

Squashen fik en tur igennem spiralmaskinen på den store klinge, så den blev til grove 'nudler'. Ovnen blev tændt på 200°C - og så gik jeg i gang med fisken.

5 fine fileter blev taget fra. Jeg fandt lidt kapers frem og rev skallen af en halv lille citron.

Fileterne blev lagt med skindsiden op - og drysset med urtesalt, friskkværnet sort peber og en smule tørret timian.

Kapers og citronskal blev hakket sammen og fordelt på de tykke ender. Fisken blev nu rullet fra hoved mod hale.

De fine små ruller blev lagt i et ildfast fad.

Jeg stak små halve skiver citron ned på alle sider og dækkede fadet med folie. Fisken fik lov til at bage i 20 minutter. I mellemtiden lavede jeg grøntsagerne. Løg og hvidløg blev sauteret i olivenolie til de var klare. Bønner, peberfrugt, tomater + 1 dl vand kom ved. Det fik lov til at simre til vandet var næsten kogt væk og blev derefter smagt til med urtesalt, peber og en smule æblecidereddike. Lige før fisken var færdig kom squashen i og fik lov til lige at falde sammen.

Fisken er færdig når den fjedret let når man trykker på toppen. Det er en fantastisk måde at lave fisk på. 

Squashen blev fisket op og lagt i bunden af en dyb tallerken og en del af 'saucen' ovenpå. 4 fiskeruller + citron - og så var der mad. Er drys krydderurter ville ha' været på sin plads, men det havde jeg ikke. Sikke en portion - jeg måtte dele godt ud af fisken til en lækkersulten kat for at komme igennem.

Og der er rester til i morgen. Nok sådan ca 70-80 kcal jeg ikke fik spist. 

Kcal-regnskab:

290 g skærising = 238
15 g kapers = 7
 50 g rødløg = 23
5 g hvidløg = 850 g grønne bønner = 18
70 g rød peber = 21
45 g gul peber = 14
200 g tomat = 52
5 g olivenolie = 53
250 g squash = 45

I alt: 479 kcal - "Gratis": timian, citronskal, vand, urtesalt, sort peber og æblecidereddike.

10 kommentarer:

  1. Wow - det skal snart prøves herhjemme :-)

    SvarSlet
  2. Tak, Malou, det ser super lækkert ud. Det blir' fredagsmad imorgen :0)
    Hilsen Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er mig der takker - er glad for at du kan lide opskriften :-)

      Slet
  3. Uhm - tak for inspirationen. Jeg bliver da nødt til at prøve din opskrift - det ser lækkert ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak - jeg er glad for at du kan bruge inspirationen :-)

      Slet
  4. Ser utrolig lækkert ud.
    Med hvilken spiralmaskine har du lavet de grove squash?
    Hilsen Annette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :-)

      Det er den du kan se nederst her

      Slet
  5. Hej!

    Din blog har fanget vores opmærksomhed på grund af kvaliteten af de opskrifter. Vi ville være glade, hvis du ønsker at deltage i Findeopskrifter.dk, så vi kunne oprette forbindelse til den.

    Findeopskrifter.dk er en søgemaskine, der samler de bedste danske madlavning blogs fra internettet.

    Flere hundrede blogs er allerede registreret her og drage fordel af den trafik, vi sender til deres websteder.

    For at deltage Findeopskrifter.dk, bare gå til http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen

    Hav en dejlig dag!

    Med venlig hilsen
    - Elin, Findeopskrifter.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elin

      Øh, nej - ellers tak. I skal ikke tjene penge på mit indhold. Og jeg undrer mig MEGET at du kan finde på at skrive til mig efter at jeg (og en stor del af mine madbloggerkollegaer) meget kraftigt har taget afstand til Findeopskrifter.dk på min anden blog Klidmoster.dk her i indlægget Findeopskrifter.dk - bloglands landevejsrøvere som griner hele vejen i banken

      Så nej, I samler ikke de bedste blogs - for de har nemlig sagt nej tak til at blive udnyttet af jer og jeres uldne forretningsmetoder.

      Med venlig hilsen
      Malou, Klidmoster.dk & Klidfaster.dk

      Slet