tirsdag den 17. september 2013

18. fastedag: skorper med tunsalat...

I dag havde jeg ikke planlagt noget som helst til aftensmad - men kunne mærke at kroppen skulle ha' noget. Havde cyklet 7 km og stået op i mange timer, så der var helt klart blevet forbrændt en del. Jeg havde dog ikke rigtigt noget i huset der var passende til en fastedag. Men med lidt hiv og sving blev det til lidt spiseligt alligevel:

Grove skorper med en hurtig tunsalat og masser af kapers.

Skorperne hedder egentligt Krisprolls - og var nogen jeg fik med hjem i sidste uge da jeg var inviteret til Malmø og besøge Pågen. Argh, og så måtte jeg nøjes med light mayonnaise - et glas jeg havde grebet på hylden ved en fejl. 

Den lille dåse tun blev drænet og delt med katten. Resten blev blandet med mayonnaise, salt, peber og kapers - og fordelt på 3 skorper. Et lille, men tilfredsstillende måltid.

Kcal-regnskab:

60 g tun i vand = 68
30 g light mayonnaise = 81
18 g kapers = 8
34 g skorper = 133

I alt: 290 kcal - "Gratis": salt og peber.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar