tirsdag den 1. april 2014

Nem bolognese med udregning...

Så er det blevet tid til en ny omgang bolognese til fryseren.  Det er en rigtig god ting at ha' på lager til fastedage, da det hurtigt kan hives op og bruges som grundlag for en masse forskellige retter - f.eks denne hurtige chili con carne.

Endnu engang blev det den helt nemme versioner med færdigkøbt sauce. Kræfterne er små, så det er den slags løsninger jeg gerne griber ud efter. Det grønne: porre, bladselleri, løg, hvidløg og chili. 

Det eneste jeg snittede i hånden var porren - i tynde skiver. Resten røg i foodprocessoren.

Sellerien for sig - og bagefter løg, hvidløg og chili *wroom wroom*

Heldet havde været med mig i Fakta. I bedste Stop Spild Af Mad stil sætter de deres kød ned når det nærmer sig sidste holdbarhedsdato. Da jeg kom til kasse spurgte ekspedienten om jeg ville bruge de point jeg havde optjent på mit Coop kort - så jeg endte med kun at smide 13,50 kr for de her 2 pakker kød. Totalt i orden!

Kød og grønt blev svitset og overhældt med saucen. Bolognesen fik lov at simre en god times tid. Den blev smagt til med et stænk æblecidereddike, friskkværnet sort peber og urtesalt. Jeg hældte den derefter ud i et stort fad så den kunne køle af. Stor overflade = hurtig afkøling. Den afkølede bolognese kom derefter i køleskabet til dagen efter.

Den blev derefter vejet af og vakuumpakket i portioner af 200 g (254 kcal). Det blev til 9 pakker + lidt til kokkens frokost. Jeg lavede også frikadeller til fryseren, dem skal du også nok få opskriften på ved lejlighed.

Kcal-regnskab:

800 g oksekød (8-14%) = 1800
225 g løg = 104
100 g porre = 38
175 g bladselleri = 39
10 g hvidløg = 16
3 g chili = 2
1050 g Urtekram Pastasauce = 473

I alt: 2472 kcal - "Gratis": æblecidereddike, sort peber og urtesalt.

Færdig vægt: 1954 g

2472 : 1954 = 1,27 pr g. 
1,27 x 100 = 127 kcal pr 100 g.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar